mandag den 20. juli 2015

Hvem sætter kursen???

Det er mange gange interessant at se hvilke bryggerier, der starter en populær trend. Men for at få en fornemmelse af hvem, der er "Primus Motor" indenfor ølbrygning, skal man have noget data. Hvert år bruger Beerticker.dk mange kræfter på at samle informationer om hvilke nye øl danske bryggerier har brygget - og tak for det. Lad os tage et eksempel og se om vi på uvidenskabelig vis kan komme tættere på, at bestemme, hvem, der sætter kursen i dansk ølkultur.

"Tyndt øl" er populært.
Lige for tiden er øl med relativ lav alkohol indhold meget populært. For nemhedens skyld kan vi jo definere sådanne øl fra mere end 0,5% (Alkoholfri) og op til og med 3,9%.

Ved at analysere data Beerticker's lister fra 2012, 2013 og 2014, ser det sådan her ud (Jeg har sorteret øl fra, der ikke er produceret til det danske marked. For at sammenligne 2014 med 2012 er Evil Twin Brewing ikke med):

2012 Top 3
Total: 21 = 2,8% af 756 nye øl
1 Mikkeller:  4      (19%)
2 Skovlyst:  3 (14%)
3 Ølsnedkeren: 2 (10%)
3 Fanø Bryghus: 2 (10%)

2013 Top 3
Total: 18 = 1,9% af 927 nye øl
1 Mikkeller : 5      (28%)
2 Ølsnedkeren: 3 (17%)
3 Skovlyst:  2 (11%)

2014 Top 3
Total: 35 = 3,2% af 1108 nye øl
1 TeeDawn :      4  (11%)
2 Skovlyst:        3 (9%)
2 Ølsnedkeren:  3 (9%)
3 Mikkeller :      2       (6%)
3 Grauballe :      2 (6%)

Hvem hoppede med på vognen?
Så hvem begyndte at brygge lav alkohol øl i 2013 og 2014? 

2013
- Carlsberg
- Ebeltoft Gårdbryggeri
- Hornbeer
- Kølster Malt & ØL
- Midtfyns Bryghus
- Skagens Bryghus

2014
- Ølgod Bryghus
- Coisbo Beer
- Cold Island Brewery
- Det Gale Bryggeri
- Det Lille Bryggeri
- Fanø Bryghus (Bryggede 2 stk. i 2012)
- Grauballe Bryghus
- Humleland
- Krenkerup
- Maltbazaren
- Nørrebro Bryghus
- Nordenfjords Håndbryg
- Pladderballe Bryghus
- Randers Bryghus
- Royal Unibrew
- Stormgården Håndbryg
- Stronzo Brewing Co.
- TeeDawn
- Trolden Bryghus
- WinterCoat

"Og hvad så?"
Som udgangspunkt ser det jo ud til, at Mikkeller, Ølsnedkeren (Ølbar på Nørrebro) og Skovlyst har været med til at antallet steg i 2014. En ting er sikkert - de er alle tre meget forskellige. Mikkeller sælger sine øl relativt dyrt. Skovlyst sælger sine øl relativt billigt. Ølsnedkeren sælger sine øl relativt lokalt på Nørrebro. 

Hvis man skal spå bare lidt om hvad listen fra 2015 kommer til at indeholde mere  kan vi jo kigge på hvad Mikkeller, Ølsnedkeren og Skovlyst har brygget af nyt øl i 2014. Listen fra Skovlyst er "all over the place" med flere typer øl mellem 2,5% og 8%. Med Mikkeller og Ølsnedkeren ser det lidt mere specifikt ud: Fadlagrede øl (ale/stouts/barley wine), vildtgærede øl, sure øl og sur øl med vindruer.

Hvis Beerticker kunne få bryggerierne til at inkludere hvilken BJCP (2015) stilart deres øl hører under - så vil det blive meget nemt, at se hvem, der fulgte trop i 2015.

Højt Skum!








Ingen kommentarer:

Send en kommentar