mandag den 20. juli 2015

Hvem sætter kursen???

Det er mange gange interessant at se hvilke bryggerier, der starter en populær trend. Men for at få en fornemmelse af hvem, der er "Primus Motor" indenfor ølbrygning, skal man have noget data. Hvert år bruger Beerticker.dk mange kræfter på at samle informationer om hvilke nye øl danske bryggerier har brygget - og tak for det. Lad os tage et eksempel og se om vi på uvidenskabelig vis kan komme tættere på, at bestemme, hvem, der sætter kursen i dansk ølkultur.

"Tyndt øl" er populært.
Lige for tiden er øl med relativ lav alkohol indhold meget populært. For nemhedens skyld kan vi jo definere sådanne øl fra mere end 0,5% (Alkoholfri) og op til og med 3,9%.

Ved at analysere data Beerticker's lister fra 2012, 2013 og 2014, ser det sådan her ud (Jeg har sorteret øl fra, der ikke er produceret til det danske marked. For at sammenligne 2014 med 2012 er Evil Twin Brewing ikke med):

2012 Top 3
Total: 21 = 2,8% af 756 nye øl
1 Mikkeller:  4      (19%)
2 Skovlyst:  3 (14%)
3 Ølsnedkeren: 2 (10%)
3 Fanø Bryghus: 2 (10%)

2013 Top 3
Total: 18 = 1,9% af 927 nye øl
1 Mikkeller : 5      (28%)
2 Ølsnedkeren: 3 (17%)
3 Skovlyst:  2 (11%)

2014 Top 3
Total: 35 = 3,2% af 1108 nye øl
1 TeeDawn :      4  (11%)
2 Skovlyst:        3 (9%)
2 Ølsnedkeren:  3 (9%)
3 Mikkeller :      2       (6%)
3 Grauballe :      2 (6%)

Hvem hoppede med på vognen?
Så hvem begyndte at brygge lav alkohol øl i 2013 og 2014? 

2013
- Carlsberg
- Ebeltoft Gårdbryggeri
- Hornbeer
- Kølster Malt & ØL
- Midtfyns Bryghus
- Skagens Bryghus

2014
- Ølgod Bryghus
- Coisbo Beer
- Cold Island Brewery
- Det Gale Bryggeri
- Det Lille Bryggeri
- Fanø Bryghus (Bryggede 2 stk. i 2012)
- Grauballe Bryghus
- Humleland
- Krenkerup
- Maltbazaren
- Nørrebro Bryghus
- Nordenfjords Håndbryg
- Pladderballe Bryghus
- Randers Bryghus
- Royal Unibrew
- Stormgården Håndbryg
- Stronzo Brewing Co.
- TeeDawn
- Trolden Bryghus
- WinterCoat

"Og hvad så?"
Som udgangspunkt ser det jo ud til, at Mikkeller, Ølsnedkeren (Ølbar på Nørrebro) og Skovlyst har været med til at antallet steg i 2014. En ting er sikkert - de er alle tre meget forskellige. Mikkeller sælger sine øl relativt dyrt. Skovlyst sælger sine øl relativt billigt. Ølsnedkeren sælger sine øl relativt lokalt på Nørrebro. 

Hvis man skal spå bare lidt om hvad listen fra 2015 kommer til at indeholde mere  kan vi jo kigge på hvad Mikkeller, Ølsnedkeren og Skovlyst har brygget af nyt øl i 2014. Listen fra Skovlyst er "all over the place" med flere typer øl mellem 2,5% og 8%. Med Mikkeller og Ølsnedkeren ser det lidt mere specifikt ud: Fadlagrede øl (ale/stouts/barley wine), vildtgærede øl, sure øl og sur øl med vindruer.

Hvis Beerticker kunne få bryggerierne til at inkludere hvilken BJCP (2015) stilart deres øl hører under - så vil det blive meget nemt, at se hvem, der fulgte trop i 2015.

Højt Skum!








lørdag den 18. juli 2015

Fremtidige trends - nyt fra USA.

Hvis man vil gøre et forsøg på, at forudse hvad den fremtidige trend bliver på ølfronten, så er USA et godt sted at kigge mod. Den forandring i ølkulturen vi har set de seneste år i Danmark er påvirket af ølkulturen i USA. Man kan tegne en (næsten) ret linie mellem successer som Mikkeller til bryggeriet Sierra Nevada og Anchor Brewing, som startede i Californien først i 80'erne. I USA har man begrebet "Craft Brewers" som er defineret som mindre lokale bryggerier, der har en anden tilgang til øllet, og bruger flere råvarer, en giganterne. For nemhedens skyld vil jeg bare kalde den "mindre bryggerier" her.

Samarbejde mellem de mindre bryggerier og humleproducenterne
I 2014 stod de amerikanske mindre bryggerier for 11% af den samlede volume. Deres mål er at nå 20% af den samlede volume i 2020. De mindre bryggerier stod for 19,3% af den samlede omsætning af øl i USA. Det svarer til at de mindre bryggerier solgte for cirka 134,32 milliarder kroner i 2014. Da de mindre bryggerier bruger flere råvarer og kan sælge deres øl dyrere (og derfor villige til at bruge flere penge på råvarer) har det selvfølgelig humleproducenternes interesse. Nogle mener, at de mindre bryggerier i 2014 har brugt omkring 50% af den samlede humleproduktion i USA. Dette er udokumenteret, men hvis det er tilfældet kan humleproduktionen til de gigantiske bryggerier blive en bibeskæftigelse for humleproducenterne i fremtiden. Så humleproducenterne vil gerne vide, hvad de mindre bryggerier vil have a forskellige humletyper.

"Hvad vil I have mere af?"
I 2014 spurgte humle producenterne de mindre bryggerier hvilke humletyper de ville købe mere af, hvis de var tilgængelige. Svarerne blev samlet og produktionen af netop disse humletyper blev øget til høsten i efteråret 2015. Hvis man kigger på de typer humle, som vi kan forvente mere af på markedet fra 2015 høsten, så vil de mindre amerikanske bryggerier have mere humlearoma i deres øl.

Den procentvise stigning er størst for:
- El Dorado
- Crystal
- Mosaic
- Azaca

og af samlet produktion bliver stigningen størst for :
- Simcoe
- Centennial
- Citra
- Mosaic

Sammenhængen er, at de har et relativt indhold af Alfa syre og har gode aromatiske egenskaber. Humletyper med højt indhold af Alfa syre giver et bedre udbytte af den mængde humle man bruger i sin øl - dvs. man skal bruge en mindre mængde.

Hvad kan vi forvente?
Ikke noget jordskred ihvertfald. Salget af øltypen IPA (India Pale Ale - type med relativt meget humlebitterhed og aroma) er steget 42% i USA det sidste år. Så det fortsætter det nok med et stykke tid endnu. Trenden med "Session IPA" - IPA med alkohol omkring de 5% vil nok fortsætte endnu et stykke tid. Der er ihvertfald noget der tyder på det, når nu der komme mere aroma humle på markedet - og folket efterspørger "lette øl".

Den mere elitære del af den amerikanske ølproduktion vil nok gå i retning af "sure" øl. En "Sour Farmhosue Ale", som er relativ lav i alkohol. Den minder lidt om den belgiske type Saison, som sikkert bliver amerikaniseret med ekstra meget humle :-). Og når de har gjort det, så kommer de andre med. Mikkeller har allerede fanget den!

Personligt vil jeg brygge på en ny type humle fra USA, der hedder "Lemon Drop". Jeg vil bruge den som smags- og aroma humle i en tysk pilsner med tysk Magnum som bitterhumle. Og måske smide lidt af den nye Hüll Melon i. Og så hvad jeg ellers kan komme på. Lads os se hvad fremtiden bringer.........

Højt skum!

Links:
https://www.brewersassociation.org/insights/hop-acreage-report/
http://www.washingtonbeerblog.com/more-aroma-hops-on-way-2015/

fredag den 17. juli 2015

Kissmeyer tager den jyske hede med til Canada

Anders Kissmeyer har taget ingredienser fra den jyske hede med til Canada. Bryggeriet Beau's i Canada's hovedstad Ottawa har brygget "Nordic Pale Ale" sammen med Kissmeyer. Det nordiske strejf består af indholdet af Lyngblomst, Porse, Hyben, Tranebær og Røllike.

Derudover bl.a. Harpoon Brewery i Boston brygget en version af Kissmeyer's Nordic Saison. Så vidt jeg forstår, så er det en "grundøl", som flere nordamerikanske småbryggerier har brygget med forskellige ingredienser og på forskellige metoder.

Her er et kort indslag om Beau's Brewery

Højt Skum!

torsdag den 16. juli 2015

Nanobryggerierne kommer (forhåbentlig)!!!


Jeg håber, at denne trend (Se Video) med lokale Nanobryggerier slår igennem i Danmark. På et eller andet tidspunkt må danskerne da blive trætte af den måde de store bryggerier og danske B-Mikrobryggerier trækker dem rundt i manegen.

Den omvendte hipster finte
De store bryggerier har i årevis lavet en "Omvendt Hipster", hvor de invaderer den subkultur, som deres monopolligende position har skabt. Forklædt som "specialøl" har f.eks. brands som "Brewmaster Collection" & ”Semper Ardens” (Carlsberg); "Gourmetbryggeriet" & "Ølfabrikken" (Harboe); "Willemoes" & "Støckel" (Vestfyen) forsøgt at tilfredsstille aktionærerne ved at konfrontere det ølmarked, som de kunne se mikrobryggerierne begyndte at få mere og mere andel af. Måden det er foregået på, er at bilde kunderne ind, at det er "specialøl" de køber, hvis de vælger et af disse brands. Som altid, så skal hver enkelt vurdere, om øllet er prisen værd. Men lade sig overtale til, at det er "specialøl", skal man være forsigtig med. Det kan være, at man kan lide øllet, men glem ikke, at det er sprøjtet gennem en rustfri stål linie så hurtigt bryggerierne kan. 
På alkoholske drikke over 1,2% Vol er der ikke krav til angivelse af ingredienser. Det vil sige, at bryggerierne ikke er forpligtet til at deklarere hvilket enzymer og hjælpestoffer de putter i øllet. Du læser hvad de vil have du skal læse. 

Et eksempel jeg lige kan komme på er den nye ”Tuborg Rå Filtreret” pilsner, som vi kan forvente på hylderne til efteråret. Under påskud, at nogle festivaldeltagere i Århus og Roskilde har drukket en forfærdelig masse af denne økologiske øl, er det simpelthen så presserende for Carlsberg, at komme ”closer to nature”. I virkeligheden betyder det ikke så meget om øllet er klart, men danskerne er vokset op med industri øl, der har været både pasteuriseret og filtreret til døde. På den måde har vi vænnet os til, at øl skal være klart som glas. Når det er sagt, kan selv en god og omhyggelig (hjemme)brygger lave en dejlig klar pilsner. Det tager dog tid til kølig lagring. Tid, som mange bryggerier ikke mener de vil betale for.


Men, Royal Unibrew skal have lidt ros. Selvom de har gravet relationer frem fra hhv. Albani og Ceres (Royal Unibrew slagtede Ceres i 2008) med de to brands "Schiøtz" og "Lottrup", så lover de ikke mere end de kan holde. "Schiøtz" bruger botanikken og naturen som omdrejningspunkt. Dette er sikkert inspireret af "Ny Nordisk Øl", som begynder at blive mere og mere synlig i Danmark og USA. "Lottrup" er i gang med at grave den indre drengerøv frem igen. Det samme som Carlsberg gjorde i 2007, hvor vi kunne se "Vores Øl, Vores Kamp" reklamer overalt. Under alle omstændigheder, så er det OK øl til prisen. RU kalder ikke ovennævnte brands for specialøl – og det er de heller ikke.

Kvantitet frem for kvalitet
Mht. dansk mikrobrygget øl, så får kunderne som oftest det de betaler for. Smag og behag er selvfølgelig forskellig, men en halv liter "specialøl" i Kvickly for 19.95 ex. pant er billigt. At være mikrobrygger i Danmark er hårdt. At være kvalitetsbevidst mikrobrygger i Danmark er endnu hårdere. 
Det tager tid for mikrobryggerne at få et solidt brand, som kan holde. Når man så har det der solide brand, så vil man gerne udvide sin produktion. At udvide sin produktion kræver penge. Disse penge skal som oftest lånes og/eller der skal sælges aktier. Når man låner og/eller sælger aktier, så er der noget/nogen, der vil have et udbytte. Når der er noget/nogen, der vil have et udbytte, så er det en rigtig god ide at få nogle penge. Pengene bliver tjent ved at lave mere øl, der kan sælges - derimod kommer der ikke flere timer i et døgn. Derfor bliver kvaliteten som oftest kompromitteret for at spare tid - og/eller bruge billigere råvarer af ringere kvalitet.    

Multum non Multa - Kvalitet from for kvantitet
Lad giganterne brygge deres festøl, så det ikke koster en herregård, at tage på festival og få en kæp i øret. Så kan de kalde det hvad de vil, bare de ikke lyver for os. Og så lad os konfrontere de mikrobryggere, der er udfordret på kvaliteten, ved at støtte flere, og endnu mindre, lokale bryggerier. I Frederikssund, hvor jeg bor, er Frederikssund Bryghus ved at åbne "i nye lokaler". Hvad det betyder ved jeg ikke endnu, men jeg håber det bliver godt. I Stenløse, som ligger tæt på, er "Øl-Laboratoriet" ved at bygge bryggeri. Det øl har jeg smagt - og jeg glæder mig til, at der kommer mere fra Per Jørgensen's kedler. Desuden kan Bryghuset Riis i Nykøping Falster og Nordenfjords Håndbryg fra Sindal nævnes. 

Støt en lokal brygger eller en lille brygger ved at handle deres øl. Det er forhåbentlig en af måderne vi kan få B-mikrobryggerierne til at lave bedre øl på. Og hvis de små bryggeriers øl ikke er godt, så sig det til dem og/eller køb øllet et andet sted. God øl skal smage godt. Hvis det ikke smager godt, så skal man ikke drikke det.

Højt Skum!